CWT lancerer Price Tracking globalt

Carlson Wagonlit Travel lancerer Price Tracking i hele verden efter succesfulde tests, som gav besparelser på op til 2% af det samlede rejseforbrug.

 

Price Tracking overvåger fly- og hotelpriser og holder dem op mod eksisterende bookinger. Når den opdager en mulig besparelse, ombooker CWT, så du opnår den bedst mulige pris.

 

“Dette system kan spare vores kunder op til 2% på deres samlede rejsebudget, hvilket er en betydelig sum for enhver virksomhed med et relativt stort rejseprogram,” siger Patrice Simon, CWTs CTO, Strategy & New Product Development. “Bedst af alt, så er det primært automatiseret og kører 24/7 i baggrunden, så virksomheden kan spare penge hver dag.”

 

Denne service er et resultat af vores samarbejde med Yapta, som leverer pris-tracking på fly og hotel. CWT testede tilbud fra flere udbydere, og her viste Yapta sig som en pålidelig udbyder, der overgik sine konkurrenter på alle parametre.

 

De første tests i USA var meget succesfulde og mulighederne for at opnå besparelser i resten af verden er endnu større. Det skyldes det fragmenterede udbud i Latinamerika, Europa og APAC (Asien og Stillehavsområdet)

 

På nuværende tidspunkt ombooker CWTs rejsekonsulenter manuelt én ud af hver tyvende rejseplan med samme fly eller hotel til en lavere pris. Fuld automatisering vil forbedre prisen yderligere. CWT vil de næste 18 måneder målrette Price Tracking til flere tusind kunder i hele verden.

 

Om Carlson Wagonlit Travel

Både private og offentlige virksomheder er afhængige af kunne forbinde mennesker. Ved at kombinere den nyeste teknologi med vores årelange erfaring inden for erhvervsrejser er det vores mål at sikre de rejsende de bedste forbindelser og oplevelser. Hver eneste dag tager vi os af så mange rejsende, at de kunne fylde næsten 200 Boeing 747-fly, sove i omkring 100.000 hotelværelser og deltage i 95 virksomhedsevents, som vi også arrangerer. Vi har mere end 18.000 ansatte i næsten 150 lande, og i 2016 stod vi bag transaktioner for 23 milliarder dollars.

 

Mediekontakt:

Alistair Hammond

Global Director of Media Relations

T: +44 203 353 1454 / M: +44 771 773 0441

alistair.hammond@carlsonwagonlit.com

Avainsanat: , ,