En tur rundt i det nordlige Californien

Når man tænker på det nordlige Californien, kan man ikke undgå at tænke på Golden Gate Bridge foran en skinnende blå baggrund. På sporvogne, der langsomt trækker sig op ad de stejle bakker. Eller på unge iværksættere, der tager “Google-bussen” på arbejde. San Francisco dominerer vores opfattelse af

McArthur-Burney Falls i det nordlige Californien

McArthur-Burney Falls i det nordlige Californien

området, og byens teknologiske udvikling har været en stor faktor for turismen siden Silicon Valley-boomet. Sidste år fik byen 25 mio. besøgende. Der er dog mere til det nordlige Californien end banebrydende teknologi. Den skønne natur i området bør ikke overses. Du kan bl.a. finde Californiens første nationalpark, Yosemite, og de utrolige Burney Falls, som er blevet kaldt “verdens ottende vidunder”.

Som afslutning på forretningsrejsen til San Francisco, er det absolut værd at nyde en weekend i det nordlige Californien – uanset om du er til teknologi eller natur.

 

For tech-turisten i det nordlige Californien

Leder du efter inspiration til den næste store idé? San Francisco er fyldt med steder, hvor Silicon Valleys største entreprenører ramte guld. Cirka 45 minutter fra byens centrum finder du en lille garage i 367 Addison Avenue i et villakvarter i Palo Alto, som er blevet et mekka for tech-turister. Her byggede William Hewlett og David Packard deres første lydgenerator. Derfor er dette sted også kendt som fødestedet for Silicon Valley. Der findes også andre muligheder for tech-turisten såsom:

Computer History Museum

Dette interaktive museum er fyldt med nostalgiske ting, som viser computerens udvikling. En af udstillingerne er bl.a. IBM 1401 Demo Lab,” som genskaber et computersystem fra 1960. Læs mere om Computer History Museum her.

Exploratorium

Med dets formål at skabe nysgerrighed og inspirere til kreativitet kan du meget vel gå fra dette moderne museum med en lys idé. I den gratis ‘Lab & Lunch’ oplever du professorer og artister fortælle om den nyeste viden og opdagelser. Læs mere om exploratorium.

Apple Company Store

Hvis du altid er den første i køen til den nyeste iPhone, så tag forbi Apples campus i Cupertino. Den eneste bygning, der er åben til offentligheden. Apple-butikken har officielle Apple-souvenirs i en rum-lignende shopping-oplevelse. Se mere på apple.com.

 

Back to nature

“Efter forretningsrejsen i storbyen, er Santa Cruz det perfekte sted til en weekendtur,” siger Emma Westman fra Visit California. “Der er masser af ting, du kan lave – alt lige fra at surfe i Monterey Bay til at vandre i coastal redwood forest”. Michaela Baltasar, PR Manager for CWT US anbefaler en roadtrip nord for San Francisco. “Marin og Sonoma kystområderne er skønne – Point Reyes, Bolinas, Bodega Bay giver utrolige udsigter ud over havet,” siger hun. Andre uforglemmelige udendørs aktiviteter inkluderer:

Lake Tahoe

Hvor Nevada og Californien mødes, kan du opleve det krystalklare vand i Lake Tahoe – blot fire timer fra San Francisco. Udover vandsport finder du også ni omkringliggende skisportssteder (åbne fra november til april) samt flere vandreruter, som leder dig gennem de duftende Jeffrey Pine Trees.

Dry Creek Valley Vineyards

Lake Tahoe

Vinsmagning i Sonoma

De solrige vinmarker i Sonoma-området er kendte for deres pinot noir- og chardonnay-druer. Området ligger kun cirka en times kørsel fra San Francisco. “Du kan lave din egen rejseplan, planlægge gennem en rejsearrangør eller leje en cykel og cykle mellem vingårdene,” siger Baltasar. “Hvis du foretrækker øl, har Sonoma-området også nogle fantastiske bryggerier, bedst kendt er Russian River Brewing og Lagunitas.”

Yosemite National Park

Fire timer fra San Francisco finder du Yosemite Valley med sine dybe kløfter, høje tinder og det højeste vandfald i USA (Yosemite Falls). Klatr til toppen af Yosemite Falls og udsigten vil retfærdiggøre stedets placering på UNESCO World Heritage.

 

Overnat her

Fairmont San Francisco

På toppen af Nob Hill ligger Fairmont San Francisco med sin panoramaudsigt over byen og bugten. Dette femstjernede hotel byder på historie og storhed. The Laurel Court Restaurant and Bar serverer kvalitetsvarer – såsom håndskårede økologiske dry-aged bøffer – mens værelserne og suiterne er klassisk elegante. Få mere information om Fairmont San Francisco her.

Hotel Zetta

Dette moderne boutique hotel i Union Square området er designet, så alle værelser er unikke med enestående kunst eller møbler og en uber-inspireret bar med sociale områder – perfekt til at tænke på din nye Silicon Valley start-up. Læs mere om Hotel Zetta her.

The Lodge at Sonoma Renaissance Resort and Spa

Denne luksuriøse ejendom i det skønne Sonoma Valley er en times kørsel nord for San Francisco. Dens Mediterranean Carneros Bistro har 400-strong vinkort, og den udendørs pool er en perfekt oase efter en “anstrengende” dag med vinsmagning. Se mere om hotellet her.

Coit tower i San Francisco

“Circuit Board City”

Golden Gate bridge

 

 

 

 

 

Du kan også finde inspiration til oplevelser i San Francisco i vores artikel her.

 

 

Avainsanat: , , ,