Få styr på rejsepriserne i 2019

Ifølge den årlige Global Travel Forecast af GBTA og CWT forventes rejsepriserne at vokse markant i 2019. Hotelpriserne stiger med 3,7% og flypriserne med 2,6%, hvilket primært er drevet af den globale stigning i oliepriserne.

 

“Mens de fleste store markeder ser ud til at vise positive tendenser, er der globalt set en række risici som protektionistiske politikker, handelskrige og usikkerheden omkring Brexit, der trækker i en negativ retning,” siger Michael W. McCormick, GBTAs administrerende direktør og COO. “Denne prognose giver rejseindkøbere en bedre forståelse af det globale marked samt nøglefaktorer, som hjælper til at bygge et succesfuldt rejseprogram i et skiftende marked.”

 

“Priserne ventes at stige i mange globale markeder på trods af den lave inflation,” siger Kurt Ekert, President og CEO i Carlson Wagonlit Travel. “Rapporten går i dybden med årsagerne til dette og giver et overblik over, hvad vi kan forvente i nøglemarkederne. Den giver også konkrete forslag, som travel manageren kan bruge til de kommende forhandlinger med leverandører.”

 

2019 forecast viser desuden trends og udviklinger, som er med til at forme rejsebranchen fremover.

 

“Fremtiden inden for forretningsrejser kan samles i begrebet accelereret personalisering – med mobilteknologi, AI, machine learning og prædiktiv analyse,” siger Kurt Ekert. “Succes er forbundet med teknologi med data som omdrejningspunktet.”

Fly

Flybranchen vil blive formet af ultra-langdistancefly og en øget konkurrence fra lavprisselskaberne, som ikke blot bliver større, men også konkurrerer på langdistance-ruterne – og så får flyselskabernes ryk mod New Distribution Capability (NDC) også betydning for branchen.

 

Flypriserne vil stige på grund voksende oliepriser, pres på grund af manglen på piloter, potentielle handelskrige samt øget fragmentering i billetsalget.

 

  • I Asien og Stillehavsområdet forventes en prisstigning på 3,2%. Efterspørgslen i Kina er fortsat høj og i 2020 forventes landet at være verdens største marked for flyrejser. I 2019 vil landets flytrafik vokse med 3,9%. Men Kina er ikke alene. De fleste lande i dette område vil opleve prisstigninger, især New Zealand (7,5%) og India (7,3%). Indien ventes at blive det største flymarked i 2025 med en lufthavnstrafik der overgår kapaciteten. Undtagelsen i denne region er Japan,  hvor priserne forventes at falde 3,9% på grund af landets øgede kapacitet i forbindelse med forberedelserne til OL i 2020.
  • På tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika forventes priserne at stige i Vesteuropa med omkring 4,8%, som især kan ses i Norge (11,5%), efterfulgt af Tyskland (7,3%), Frankrig (6,9%) og Spanien (6,7%). Østeuropæiske, mellemøstlige & afrikanske lande vil på den anden side opleve et prisfald på henholdsvis 2,3% og 2%.
  • Priserne i Latinamerika forventes at falde 2% i 2019. Dog vil vi se små prisstigninger i Mexico (0,1%) og Colombia (1,2%), mens priserne i Chile ventes at stige med hele 7,5%.
  • Nordamerika vil opleve moderate prisstigninger på 1,8%. I USA er flyselskaberne i gang med at tilpasse sig efterspørgslen afhængigt af, hvordan handelsforholdet kommer til at se ud mellem USA og dets handelspartnere. Flymarkedet i USA forventes at opleve en mere presset kapacitet på grund af en større prisfragmentering med premium economy og basic economy, hvilket reducerer antallet af sæder.

Hotel

Hotelprognoserne for 2019 er præget af en øget trafik i flyrejser, hvilket påvirker efterspørgslen på hotelværelser. Teknologi vil også have en stor indflydelse. Hotellerne introducerer nye tiltag, som skal personalisere gæstens oplevelse. Den mobile udvikling tvinger dog travel managers til at tilbyde rejseapps til sine rejsende, hvilket skaber en større booking-frihed inden for rejsepolitikken.

 

Derudover er fusioner og tophotellernes indtog i konkurrencen med mellemklassehotellerne for de yngre rejsende også på agendaen.

 

  • I Asien og Stillehavsområdet vil hotelpriserne stige omkring 5,1% med forbehold for stor varians, eftersom de Japanske priser ventes at falde med 3,2%, mens hotelpriserne i New Zealand ventes at vokse med hele 11,8%. I Australien ventes udbuddet af hotelværelser at stige med 3,4% hvert år i 2019 og 2020. I Indonesien vil Swiss-Belhotel International påbegynde en udvidelse af sit budget-brand, Zest Hotels med planer om at tredoble sin portfolio inden for tre år. Singapore tager teknologien til sig og her er smart-hoteller på vej frem.
  • Ligesom med flypriserne ventes hotelpriserne at stige i Vesteuropa med 5,6%, mens der ventes et fald på 1,9% i Østeuropa og et fald på 1,5% i Mellemøsten og Afrika. Norge oplever den største stigning (11,8%), efterfulgt af Spanien (8,5%), som dermed overgår USA som verdens andenmest populære destination, Finland (7,1%), Frankrig og Tyskland (6,8%).
  • I Latinamerika ventes hotelpriserne at falde 1,3% med fald i lande som Argentina (3,5%), Venezuela (3,4%), Brasilien (1,9%) og Colombia (0,7%). Lande som Chile, Peru og Mexico forventes derimod at opleve stigninger i hotelpriserne på henholdsvis 6,4%, 2,1% og 0,6%.
  • I Nordamerika vil hotelpriserne stige 2,1% – 5% i Canada og 2,7% i USA.

 

Landtransport

Næste år forventes priser på landtransport at stige med blot 0,6% i Nordamerika, mens priserne i de øvrige regioner er stabile. Det ventes dog, at der i fjerde kvartal af 2019 vil være en styrket indsats blandt udlejningsfirmaerne for at øge priserne.

 

Mobil mobilitet vil vokse. On-demand, deletjenester og elbiler vil blive mere populære. Connected car-teknologi har potentialet til at forandre hele bilbranchen.

  • I Asien og Stillehavsområdet vil priserne overordnet forblive stabile med prisstigninger i New Zealand (4%), Indien (2,7%) og Australien (2,4%). I Kina investerer Didi Chuxing i selvkørende biler. Uber har solgt sin Sydøstasiatiske forretning til Singapore-baserede Grab, og indonesiske Go-Jek udvider til Vietnam, Thailand, Filippinerne og Singapore.
  • Priserne i Europa, Mellemøsten & Afrika ventes også at være stabile. Dog vil Finland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien alle have vækstrater over 4%, mens Norge ventes en prisstigning på hele 10%. Danmark og Storbritannien ventes prisstigninger på henholdsvis 3% og 2%. På den anden side ventes et prisfald på hele 13,9% i Sverige og et lille fald på 0,9% i Belgien.
  • Priserne i Latinamerika vil ligeledes være stabile med fald i Argentina (9,7%), Brasilien (5,4%) og Mexico (0,3%). Chilenske priser vil vokse med 3,1%.
  • I Nordamerika ventes Canada at se prisstigninger på 3,6% i 2019, men den overordnede stigning i regionen vil kun vokse 0,6%. I USA vil Silvercar fortsætte sin aggressive ekspansion. Virksomheden tilbyder mobil biludlejning uden papirarbejdet.

 

For mere information, så download 2019 Global Travel Forecast.

 

Om 2019 Forecast

Prognoserne i 2019 Global Travel Price Forecast er baseret på:

  • En statistisk model udviklet af GBTA og Rockport, der er et økonomisk forskningsfirma, som evaluerer prishistorikker og prisforudsigelser.
  • Markedsekspertise fra CWT og CWT Solutions Group.
  • Information fra Moody’s Analytics, den Internationale Valutafonds Forskningsafdeling, FN og andre førende organisationer.

 

Forudsigelserne er baseret på data fra CWTs globale kundeportfolio inklusiv anonyme kunders rejsemønstre over de seneste syv år. Nøgletal og landeindikatorer blev brugt i den statistiske model såvel som udbudstal fra OAG og STR Global. Alle flystatistikker repræsenterer begyndelsespunkt og inkluderer alle rejsetyper.

Avainsanat: , , ,