Hvad siger krystalkuglen for 2017?

CWTs krystalkugle, den årlige rapport ’Global Travel Price Outlook’, har talt: 2017 bliver præget af usikkerhed. Rapporten gennemgår udviklingen inden for både fly, hotel, billeje, møder og events, hvilket gør den særligt nyttig for travel managers i planlægningen af budgetter og dette års rejseprogrammer.

Tendenser for travel managers
En nærlæsning af CWTs trendrapport for 2017 byder på spændende information for travel managers omkring prisudviklingen inden for fly, hoteller, billeje samt møder og events.

Samlet set forventes priserne for luftfartselskaberne at stige ca. 2,5 % i 2017 – på nogle markeder kan de dog falde til under 2015-niveauet. Denne tendens er båret af de lave oliepriser.

Generelt er flyselskaberne blevet bedre til at opkræve ekstraomkostninger. Disse omkostninger udgjorde i 2015 7,8 % af deres omsætning, en stigning fra 6,7 % i 2014. Den udvikling gør, at det som virksomhed bliver vigtigt at holde styr på data og rejsepolitikker, da det er forudsætningen for dels at kontrollere ekstraomkostninger, dels at give travel manager’en noget at forhandle med.

Lavprisselskaberne vinder måske terræn på mange markeder, men på virksomhedsmarkedet i Asien vil de få det svært, da man hér lægger stor vægt på topkvalitet og -service. Større flyselskaber, som tilbyder lavprisløsninger, gør det gennem en multibrand-strategi – fx gør Singapore Airlines’ Tiger Air det muligt at holde høje priser for Singapore Airlines’ kerneydelser.

Anbefaling: Vent, se – og klø på!
Opskriften på succesfuld rejseplanlægning og -budgetlægning er at holde fokus på tilpasningsevne og fleksibilitet. ”Vent og se” betyder i 2017 “vent, se – og klø på”, hvis du skal kunne bevare eller forbedre dit program.
1. Analysér data
Hold øje med ændringer i isolerede markeder og industrier. Benyt forskellige informationskilder, så du kan optimere dit datagrundlag

2. Hold godt øje med de største markeder og leverandører
Find de mest oplagte muligheder, og udnyt dem – men foretag også en risikoanalyse

3. Vær klar til at ændre dit program radikalt
Kan en leverandør mindre fx øge din forhandlingsstyrke? Overvej alternativer, og behold din fleksibilitet over for leverandører, så du kan tilpasse dig ændrede markedsforhold

4. Tjek din it-værktøjskasse
Det rigtige værktøj kan gøre underværker for din evne til at styre dit program – tænk i bookinger, overblik og produktivitet

5. Få opbakning fra de rejsende
Det er nemt at slække på rejsepolitikker, når det går godt. Men i trangere tider, er det nødvendigt at stramme op. Overvej alternative metoder til at få de rejsende til at bakke op omkring programmet.

Vil du vide mere?
Download hele CWTs rapport her.

Avainsanat: , ,