Krakow – business + leisure

Krakow er en af Polens ældste byer og byder på mange seværdigheder. Byen har en trang til at vise kulturel rigdom, hvilket gør det oplagt at kombinere lange mødedage med farverige, smukke, historiske og kulinariske tilbud. Modsat Warszawa slap byen fra at blive fuldstændigt bombarderet under 2. Verdenskrig. Derfor er her mange levn fra fortiden, og det gør byen virkelig hyggelig. De mange ældre bygninger giver et strejf af fortidens vingesus.

Så er du i Krakow for at arbejde – så benyt tiden mellem møderne eller efter en lang arbejdsdag til at opleve byens mange facetter. Nyd godt af byens kultur, wellnes og fortrinlige restauranter. Vi har samlet lidt inspiration til dig nedenfor.

Værd at opleve i Krakow

Kunstmuseet MOCAK
Et møde med polsk og international moderne kunst. MOCAK åbnede i 2011 og ligger i de historiske og -verdenskendte Schindlers fabrikshaller.

Markedspladsen Rynek Glówny
Den gamle markedsplads fra 1200-tallet er byens stolthed, og den skønne plads og bygningerne omkring er ganske rigtigt imponerende. Nyd pladsens mange tilbud af cafeer, seværdigheder og muligheder for at shoppe lidt med hjem i butikkerne.

 

Markedspladsen Rynek Glówny

Nyd lækker chokolade på en af de mange cafeer

Ved juletid er pladsens julemarked selvfølgelig den helt store begivenhed. Det er en tradition, der går helt tilbage til tiden før 2. Verdenskrig. Her kan du købe håndlavede julenips, smykker, lokale delikatesser og meget mere.

Besøg koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau
Har du en dag til fri disposition i Krakow mellem møder og arbejde, så brug dagen på at minde og ære ofrene for nazisternes rædsler. Besøg koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Lejren er i dag et kontant bevis på den menneskelige ondskab.  Med SeeKrakow kan du bestille bil og privatchauffør, der sørger for at du kommer sikkert frem og tilbage til og fra Auschwitz-Birkenau. Det er en heldagstur.

 

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau

 

 

Sightseeing – en helt gratis oplevelse
Har du blot brug for at få tømt hovedet for tanker – så afsæt et par timer til at gå rundt i byen. Krakow har simpelthen så mange smukke, sjove og historiske bygninger. Tag en tur rundt i centrum, gå en tur ned i det jødiske kvarter og afslut turen ved slottet Wawel. Slottet kan sagtens blot nydes udefra – de smukke bygninger og udsigten fra slottet er en fryd for øjet.

Nyd en gåtur til slottet Wawel


En pause til wellness – tag ud af byen
Har du tid til afslapning under dit ophold i Krakow, så er der rig mulighed for at nyde Spa og wellness. Tag fx ud til Allure beauty boutique. Det ligger lidt udenfor centrum i et pænt villakvarter. Hos Allure er wellness i højsædet. Lokalerne er smukke og meget skandinavisk inspireret. Hvad enten du har lyst til manicure eller massagebehandlinger, så har Allure et bredt udvalg af eksklusive tilbud. Du bliver budt velkommen af et professionelt og smilende personale og en sund smoothie. Er I en gruppe afsted, er der plads til fem personer – der kan skifte mellem manicure, pedicure og massage. Er du lidt småsulten efter behandlingerne, anbefaler vi at smutte forbi den lokale italienske restaurant Portobello, der også sælger dejlige italienske delikatesser lige til at snuppe med hjem.

Nyd Spa og wellness i Krakow

Krakow byder på mange skønne spisesteder


Hvor kan du bo
Radisson Blu i Krakow ligger dejligt centralt. På hotellet finder du både bar, restaurant og lækker morgenmadsbuffet. Skal dagene præges af ekstra forkælelse – så vælg hotellet Stary – der med lækre værelser, fantastisk Spa og delikate restauranter giver én allermest lyst til at opholde sig på hotellet 24/7. Hotellets restaurant 3 Rybki byder på virkelig lækker mad til en fornuftig pris.

 

Restaurant 3 Rybki

Krakow Lufthavn
2015 var et rekordår for lufthavnen med mere end 4 millioner passagerer, der rejste via Krakow. I år forventer Krakow lufthavn, at 4,5 millioner passagerer vil tage turen forbi lufthavnen. Det er muligt at benytte toget til og fra lufthavnen. Det tager blot 18 minutter at komme fra lufthavnsstationen Krakow Balice til togstationen Krakow Główny, midt i den gamle bydel.

Læs også artiklen Polen i farver