Skønne Stockholm

Med mere end 20 daglige flyvninger fra København til Stockholm, er Stockholm en af de mest frekventerede destinationer fra København. Jeg vil gerne dele nogle af mine yndlingssteder i Stockholm med dig. Uanset om du er i Stockholm for at arbejde eller for fornøjelsens skyld, så kan du bruge disse tips.

Asbjørn Rytter, Project Manager i CWT Meetings & Events, giver sine tips til spisesteder i Stockholm.

Oplev lækre spisesteder

I Danmark er vi ofte forkælede med kantineordninger på arbejdspladserne, og det er derfor sjældent, at man spiser frokost andre steder end på kontoret – i Sverige er der få arbejdspladser, som overhovedet har kantiner. Omkring frokosttid strømmer stockholmerne ud fra kontorerne, ud i byen på jagt efter frokost.

Fred's Food Truck

©Fred’s Food Truck

Foran Korskyrkan på Birger Jarlsgatan 64, tæt på Östermalm og Vasastan, står forskellige ”food trucks” om foråret og sommeren. Her kan du bl.a. smage de lækre fisketacos fra Freds Food Trucks. Tag din frokost med og nyd den på trappen sammen med stockholmerne ved Eriksbergsplan.

 

New York har SOHO, men Stockholm har SOFO. Skal du være ung med de unge, så er SOFO, Söder om Folkungagatan, stedet du skal besøge. I SOFO finder du skønne secondhand-butikker, masser af små startups og lækre spisesteder.

Er I en gruppe venner, som alle vil have noget forskelligt at spise, så er Nytorgets Urban Deli helt klart et besøg værd. Urban Deli er også et ideelt sted, hvis du blot skal nyde en kold drink i SOFO.

Frukt och grönt Nytorgets Urban Deli

Frugt og grønt Nytorget | ©Urban Orzolek

Matstudion

Matstudion | ©Urban Orzolek

Baren i Nytorgets Urban Deli

Baren i Nytorgets Urban Deli | ©Urban Orzolek

 

Noget til enhver pris

Le Nom er en lille, atypisk restaurant, som ligger på Roslagsgatan 6 i Vasastan. Her kan du bl.a. få en grøn menu, der består af fire retter og kun koster 320 DKK. Du kan også sammensætte din egen menu. To retter svarer cirka til én hovedret. Tjenerne er dygtige og fortæller gladeligt om retterne, og om hvordan du bedst kombinerer dem.

En af mine favoritter i Stockholm er Nybrogatan 38, som både er navn og adresse på restauranten. Her får du serveret en lang række lækre små retter, som koster ca. 80-180 SEK. Har du kun mulighed for at prøve Nybrogatan 38s udvalg én gang, så anbefaler jeg, at du prøver deres tatar. Rygterne går på, at det er byens bedste. Det er også muligt at sidde i baren og få en fyraftensøl og bestille natmad fra deres dedikerede menu.

Når jeg fortæller venner og kolleger om, at jeg har været ude og spise i Stockholm, bliver jeg ofte mødt af de samme spørgsmål:”Var det ikke dyrt?”, “hvor meget kostede det?”, eller “kan man få en 3-retters middag uden at betale flere tusinde kroner?” Alle får det samme svar: Det sagtens kan lade sig gøre at få en lækker middag i Stockholm uden, at man behøver at forsvare det overfor sin økonomiafdeling, når man laver sin rejseafregning.

Er du i tvivl om, hvor du skal bo, eller hvad du skal lave næste gang, du skal til Stockholm, så vender jeg tilbage med mine tips til hoteller og andre aktiviteter.

Links hvis du vil vide mere

SOFO – læs mere om SOFO her

Nytorgets Urban Deli – læs mere her

 

Avainsanat: , , ,