Undersøgelse fra CWT Meetings & Events: Efterspørgslen på møder og events stiger 5-10% i 2019

Efterspørgslen på møder og events i 2019 ventes at vokse med 5-10%, mens gennemsnitsstørrelsen på møder vil stige i næsten alle regioner ifølge rapporten 2019 Meetings & Events Future Trends.

“Den globale møde- og eventsbranche kan se frem til et optimistisk 2019, ” siger Kurt Ekert, President og CEO i Carlson Wagonlit Travel. “Udover stigende efterspørgsel globalt, forventer vi, at de globale hotelpriser stiger 3,7% og flypriserne stiger med 2,6%.”

Rapporten giver indblik i prisprognoser, sammenfatter regionale forskelle, rangerer top-destinationer inden for møder og events i hver region og giver overblik over de nyeste trends.

Planlægning er nøglen. Det bedste tidspunkt for at booke møder og events for mindre grupper er mere end 30 adge før, mens det for store grupper er mere end 75 dage før. Uden for disse bookingintervaller kan købere miste en besparelse på op til 5-10%.

Strategic Meetings Management (SMM) vil få medvind uden for Nordamerika, hvor SMM er mere modent. Data viser, at SMM can spare tiden på sourcing med 22% og levere en gennemsnitlig besparelse på 19% yderligere på overnatninger.

“SMM skaber værdi for kunden ved at målrette mod foretrukne leverandører samt analysere efterspørgslen, så det optimale tidspunkt for at booke venues, hoteller og fly vælges, ” siger Cindy Fisher, Senior Vice President og Global Head, CWT M&E.

Teknologi spiller også en stor rolle det kommende år. Innovation hjælper til at skabe mere involverende oplevelser og målrettet læring, mens der indsamles mere data og bedre analyser. Augmented reality, virtual reality, kunstig intelligens, social media, apps og microsites er nogle af de teknologier, som spreder sig i møde- og eventsbranchen.

Ny teknologi skaber ligeledes bedre mulighed for at følge op på ROI og ROE. Det er eksempelvis muligt ved brug af data til at finjustere værdien af mødeprogrammet og gruppetransport med apps og online systemer.

Disse platforme kan blive integreret ind i eventens registreringsproces, hvilket giver deltagerne adgang til foretrukne fly og hoteller et sted. Administrering af bookinger online hjælper også med at minimere omkostningerne for kunderne.

Deltageroplevelsen

Der vil være øget efterspørgsel på anderledes steder og aktiviteter – især i USA og Europa. Leverandører ønsker at gøre oplevelselserne mere mindeværdige for deltagerne. Hotellerne investerer i møde- og eventsfaciliteter. Brugen af usædvanlige udendørsområder såsom træhuse, tagtoppe eller øer samt begrebet “festivalization,” er blandt nøgletrends i 2019.

Indholdet af møder og events vil også skifte markant. I 2019 vil vi se en udvikling af formater: engagere deltagere gennem spørgeskemaer og involvere dem i valg af emner og talere. TED Talks har igangsat en hel ny måde at præsentere information, viden, forretningsindblik samt skabe en følelsesmæssig relation til publikum.

Regionale trends

Europa, Mellemøsten & Afrika: Branchen er fortsat i positiv vækst med efterspørgsel på øget engagement og kreativitet, hvilket gør events ideelle til at mødes i en digitalt fokuseret verden.

Flypriser i Vesteuropa ventes at blive de hurtigst voksende globalt med en vækst på 4,8% i 2019. Det er dog et anderledes billede i Østeuropa, hvor priserne ventes at falde med 2,3% og 2% fald for Mellemøsten og Afrika.

Ligesom flypriserne ventes hotelpriserne i Vesteuropa også at stige mest globalt med en stigning på 5,6%, mens der ventes fald i hotelpriserne i både Østeuropa samt Mellemøsten & Afrika på henholdsvis 1,9% og 1,5%.

Nordamerika: Regionens positive økonomi er medvirkende til at drive væksten inden for møder. Markedet venter at opleve en vækst på 14% på gruppestørrelse i 20019.

Tech-virksomheder, især, tilpasser sig behovet for skræddersyede og oplevelsesrige events ved at holde mindre møder med 20-50 mennesker i flere byer hver sjette måned.

Øget regulering af gennemsigitigheden i medicinaindustrien påvirker budgetterne. Det betyder, at virksomheder med nye produktlanceringer investerer i møde- og eventsprogrammer, mens de virksomheder med udløb på patenter ventes at skulle spare op til 30%.

CWT M&E vurderer, at de gennemsnitlige hotelpriser stiger 2,8% 2019, hvilket vil presse priserne op for indkøberne.

Idet de højere priser på olie er begyndt at påvirke overskudet for flyelskaberne, vil der også opstå inflation i flypriserne, der ventes at stige med 1,8% i 2019.

Latinamerika: regionen har oplevet en vækst på 26,7% i gennemsnitlig gruppestørrelse, der nu ventes at falde 5% i 2019.

På trods af stor positivitet forventes regionens økonomiske vækst at være relativ lav næste år. Hotelpriserne vil falde med 1,3% i 2019, mens flypriserne vil falde med 2%.

Recessionen i Brasilienl, regionens største økonomi, har medført, at de store kæder dropper byggerier og lokale virksomheder træder til i deres sted.

Væksten i Argentina forventes at stagnere som følge af faldet i den argentinske valuta samt landets lån af 50 mia. amerikanske dollars fra IMF.

Colombias efterspørgsel på møder ventes at være stabil med årlig vækst.

I Mexico vil genforhandlingen af North American Free Trade Agreement (NAFTA) med USA og Canada påvirke landets økonomi.

Peru og Chile fortsætter med at opleve stabil efterspørgsel på møder og events.

Asien & Stillehavsområdet: Der er en stærk vækst I regionen, som fortsætter i 2019 med en gennemsnitlig stigning i mødestørrelse på 3% og Kinas vedvarende udvidelse af markedet år for år.

Vietnam, Myanmar og Filippinerne er på vej frem med flere multinationale selskaber, der etablerer sig i disse lande, hvorfor der ventes øget rejseaktivitet til og fra landene de kommende år.

Det forventes at flypriser vil vokse med 3,2% i 2019 og hotelpriser stiger med 5,1%.

Med så stærk vækst i hele regionen er der også en større villighed til at investere i møder og events.

Om CWT Meetings & Events

CWT Meetings & Events leverer 38.500 innovative projekter af høj kvalitet for vores kunder hvert år – på tværs af alle brancher i hele verden. Vores creative viden hjælper os til at levere inspirerende events samtidig med, at vores ekspertise garanterer professionel service.

CWT Meetings & Events er Carlson Wagonlit Travels møde- og eventsafdeling.

Følg CWT Meetings & Events på Twitter og LinkedIn.

Følg Carlson Wagonlit Travel på Twitter, Facebook og LinkedIn.